40 ÅR MED FREDDY

 

Freddy grundlagde Kano og Kajakværkstedet for mere en 40 år siden og har i dag bygget mere end 700 håndbyggede kanoer. Han blev oprindelig født på Amager, hvor han også blev udlært bådbygger fra B&W skibsværft i 1955.
 
Mølleåen opdages 
Efter endt militærtjeneste trængte Freddy til luft under vingerne. Han cyklede derfor dagligt turen fra Amager til Furesøen, hvor han havde meldt sig ind i kanoklubben ”Mufty”. Freddy købte sin første kano ”Bundproppen” for den beskedne sum af 200 kr., som han skaffede ved sælge sin knallert og ved at låne 100 kr. af sin farmor. Gennem to år levede og åndede han på Furesøen, hvor han også havde fast postadresse. Om sommeren var der dagligt træf i ”Lagunen” ved Frederiksdal, 
hvor ungdommen holdt til i kanoer med Elvis på anlægget, jitterbug og et generøst udvalg af søde piger.
 
Professionel kano- og kajakroer
Freddy blev hurtigt en dygtig en kano- og kajakroer. I 1964 blev udtaget til landsholdet og skulle have repræsenteret Danmark ved olympiaden i Tokyo. Men en betændelse i hjertemusklen satte en stopper for den professionelle karriere. Skaden krævede minimum et års pause fra den benhårde træning, og Freddy kastede i stedet sin passion på familien.
 
Kano- og kajakbygger
I slutningen af 60-erne startede Freddy produktionen af klassikeren Furesøkanoen og hustruen Lone producerede oversejl, hynder og fendere. Designet af både kanoen og udstyret fra systuen er siden kun blevet ændret meget lidt og mest med henblik på at mindske vægten.
Freddys nære venskab med Danmarks ubestridt dygtigste kano- og kajakkonstruktør, Jørgen Samson, udviklede sig i slutningen af 70-erne til et samarbejde, hvor kanoerne Pinara og Beaver blev skabt. Samarbejdet fortsatte og i 90-erne kom turkajakken Manta Ray, som er blevet en af de mest populære kajakker i området.
 
Kajakker og kanoer fra Struer Kajak
Freddy har gennem sine mange års virke i værkstedet reddet et utal af kanoer og kajakker fra undergang. Særligt har det været en fornøjelse at restaurere kanoer og kajakker fra Struer Kajak, hvilket har resulteret i en imponerende samling. Næsten alle Struer Kajaks gamle modeller hænger rundt omkring i værkstedet, og flere har været brugt i De Olympiske Lege og til verdensmesterskaber. Kajakkerne er ikke til salg, men Freddy fortæller gerne interesserede om kajakkernes historie og egenskaber.
 
Paradis på Nybrovej
I dag tilbringer Freddy det meste af vinteren under varme himmelstrøg som Tonga eller Touamuto i Stillehavet. Paradis er dog i lige så høj grad ”Dukkehuset” og værkstedet på Nybrovej, hvor han knokler i Kano og Kajakværkstedet sammen med sønnen Kim, som i dag er med i firmaet. Her deler far som søn gladeligt ud af deres viden om såvel kano- og kajakbygning som sejlads.

 

GIV ET GAVEKORT!

Glæd dine venner eller familie med et gavekort.

Tryk her for bestilling

KURSER I KANO & KAJAK

    FREDERIKSDAL

     KAJAKSKOLE

 

Tag med på vores kurser i hyggelige omgivelser i Furesøen

 

Klik her for mere

SERVICE PÅ OPPUSTELIGE VESTE FRA BALTIC

Din oppustelige redningsvest skal hvert år kontrolleres eller indleveres til service.

Kano og Kajakværkstedet er autoriseret Baltic servicestation og har alle reservedele på lager.

PRØV DIN KAJAK FØR KØB

DEMO-DAG HVER DAG!

Vær sikker på at din kajak eller kano passer til dit behov.

Alle vores modeller kan prøves før du køber.